I madkundskab ser jeg filmen Ratatouille, som en del af opstarten af et madkundskabshold.
Filmen handler om rotten Remy, der har et særligt talent for at lave mad. Han ender med at blive skilt fra sin familie, og bliver en slags hjælpekok på en fin fransk restaurant. Filmen tager udgangspunkt i de mindre og følelser mad kan vække, når man spiser det.
Opgavesættet indeholder spørgsmål til filmen, spørgsmål til elevernes egne oplevelser med mad og minder og en ekstraopgave hvor eleverne skal tegne deres egen restaurant. Filmen kan findes på CFU.
Som forlængelse af dette forløb, skal eleverne lave en suppe, som de skal smage til med de fem grundsmage. Inden de går i gang med at tilsmage tager de en lille portion fra, derefter smager de til med de fem grundsmage. Til sidst skal de så smage på startsuppen og den færdige suppe og sammenligne deres supper med de andre fra gruppen. Smag for livet har et lignende forløb her.
Vi runder undervisningen af med at snakke om, hvad tilsmagning har gjort for suppen. Vi snakker også om, hvordan ingredienser, men ikke kan lide såsom eddike, alligevel kan bidrage med noget godt til en ret.
Her kan du også se, hvordan jeg arbejde med de fem grundsmage med udgangspunkt i en ristet hotdog.
Lisbet Lykkegaard
Hvor ser det fint ud. Tusind Tak for materialet. Jeg vil glæde mig til at se og arbejde med Ratatouille sammen med mine tre 6. klasser.
Nina
Hej Lisbeth
Tak for din kommentar. Jeg er glad for, at mine forløb kan bruges 🙂
Hilsen Nina
Bettina vogel
Det ser så fint ud. Tak for alle dine gode ideer du deler. Det er virkelig flot
Nina
Hej Bettina
Tak for din søde kommentar om mine materialer. Jeg er rigtig glad for, at det kan bruges.
Hilsen Nina
Nadia
Hvor mange lektioner tænker du det er til? 🙂
Nina
Hej Nadia
Jeg bruger tre lektioner på at se filmen og lave en kort opsamling. Derefter bruger jeg tre lektioner på at lave suppe og lave en generel opsamling på begge undervisningsgange.
Hilsen Nina
johanne Dahl
hvor er opgavesættet?
Nina
Opgavesættet finder du ved at klikke på billedet 🙂
Venlig hilsen Nina
irene
Hej Nina,
I disse coronatider hvor vi ikke må bruge skolekækkenet, kommer dit Ratatouille materiale som sendt fra himlen – TAK 🙂
VH Irene
Nina Andersen
Hej Irene
Tak for din kommentar. Jeg er rigtig glad for, at mine materialer, kan være en hjælp i en tid som denne.
Venlig hilsen Nina
Mette
Hej Nina.
Er det en bestemt suppe elever skal tilberede? Eller vælger jeg bare en suppe som jeg selv synes?
Tak for dine gode forløb.
Venlig hilsen Mette
Nina Andersen
Hej Mette
Jeg laver en tomatsuppe med eleverne, men det er ikke min ide eller opskrift, så den deler jeg ikke. Men Smag for Livet har også lavet en rigtig fin tilsmagningsopgave, som findes her: http://smagforlivet.dk/undervisning/folkeskolen/madkundskab/tilsmagning/tilsmagning-kartoffelsuppe
Venlig hilsen Nina
christine
Hej Nina super fint forløb. Hvilke ingredienser bruger du som eleverne skal tilsmage suppen med?
Vh. Christine
Nina Andersen
Hej Christine
Tak for dine søde ord om mit forløb. Jeg er glad for, at det kan bruges af andre. Jeg bruger ingredienser, der repræsenterer de fem grundsmage. Smag for livet har også en opgave, hvor eleverne skal smage en suppe til med de fem grundsmage. Jeg har linket til den i indlægget.
Venlig hilsen Nina