Ratatouille – opgaver til madkundskab

posted in: Madkundskab, Undervisningsforløb | 6

I madkundskab ser jeg filmen Ratatouille, som en del af opstarten af et madkundskabshold.

Filmen handler om rotten Remy, der har et særligt talent for at lave mad. Han ender med at blive skilt fra sin familie, og bliver en slags hjælpekok på en fin fransk restaurant. Filmen tager udgangspunkt i de mindre og følelser mad kan vække, når man spiser det.

Opgavesættet indeholder spørgsmål til filmen, spørgsmål til elevernes egne oplevelser med mad og minder og en ekstraopgave hvor eleverne skal tegne deres egen restaurant. Filmen kan findes på CFU.

thumbnail of ratatouille opgaver

Som forlængelse af dette forløb, skal eleverne lave en suppe, som de skal smage til med de fem grundsmage. Inden de går i gang med at tilsmage tager de en lille portion fra, derefter smager de til med de fem grundsmage. Til sidst skal de så smage på startsuppen og den færdige suppe og sammenligne deres supper med de andre fra gruppen. Smag for livet har et lignende forløb her.

Vi runder undervisningen af med at snakke om, hvad tilsmagning har gjort for suppen. Vi snakker også om, hvordan ingredienser, men ikke kan lide såsom eddike, alligevel kan bidrage med noget godt til en ret.

Her kan du også se, hvordan jeg arbejde med de fem grundsmage med udgangspunkt i en ristet hotdog.

6 Responses

  1. Lisbet Lykkegaard

    Hvor ser det fint ud. Tusind Tak for materialet. Jeg vil glæde mig til at se og arbejde med Ratatouille sammen med mine tre 6. klasser.

    • Nina

      Hej Lisbeth
      Tak for din kommentar. Jeg er glad for, at mine forløb kan bruges 🙂
      Hilsen Nina

  2. Bettina vogel

    Det ser så fint ud. Tak for alle dine gode ideer du deler. Det er virkelig flot

    • Nina

      Hej Bettina

      Tak for din søde kommentar om mine materialer. Jeg er rigtig glad for, at det kan bruges.

      Hilsen Nina

    • Nina

      Hej Nadia
      Jeg bruger tre lektioner på at se filmen og lave en kort opsamling. Derefter bruger jeg tre lektioner på at lave suppe og lave en generel opsamling på begge undervisningsgange.
      Hilsen Nina

Skriv et svar til Bettina vogel Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.