Kanelsnegle – et undervisningsforløb i madkundskab

posted in: Madkundskab, Undervisningsforløb | 2

Dette undervisningsforløb er beregnet til to undervisningsgange af 3 lektioner hver. Eleverne skal arbejde med gærdeje og tilsætning af smage. Det er en forudsætning at eleverne har arbejdet med gærdeje tidligere og lært at ælte en dej.

Jeg synes det er rigtig svært at nå at lade gærdeje hæve i tilstrækkelig tid i undervisningen, hvis vi også skal være færdige til tiden. Derfor beder jeg mine eleverne om at skippe hævetiderne, så vi kan blive færdige til normal tid. Men dette påvirker naturligvis resultatet, og det forklarer jeg også til eleverne. Hvis eleverne skal bage derhjemme skal de selvfølgelig overholde hævetiderne.

Alle opskrifterne indeholde tydelige instruktioner og billeder.

Undervisningsgang 1

Eleverne skal lave to forskellige slags snegle – nemlig kanelsnegle og kardemommesnurrer. Eleverne arbejder sammen 2 og 2 om enten kanelsnegle eller kardemommesnurrer.

thumbnail of Kanelsnegle og kardemommesnurrer

Undervisningsgang 2

Eleverne skal designe deres egen snegl. De får en grundopskrift på en lille portion, som de så selv skal tilsætte smag til. Eleverne skal lave hver deres portion og altså designe hver deres snegl.

Denne undervisningsgang har til formål at få eleverne til at “lege med maden” og ingredienserne.

Hvis man har dygtige elever, kan man også bede dem om at lege med meltyper og udformning af sneglene.

Jeg havde følgende eleverne kunne vælge mellem

  • Forskellige citrusfrugter
  • Forskellig typer af chokolade
  • Forskellige typer af sukker
  • Bacon
  • Forskellige tørrede frugter
  • Forskellige krydderier

thumbnail of Lav din egen snegl

Follow Nina:

Latest posts from

2 Responses

  1. Helle Hansen

    Hej Nina

    Dine opskrifter ser super gode ud og meget nemme. Jeg har udvalgt nogle til mine madkundskabshold til næste år.

    Hvis jeg må ønske noget du gerne må lave, så er det et forløb omkring gær. Hvor de så skal bage nogle forskellig ting, og hvor de kan lave forsøg med hvordan gær reagere i forskellige vand temperatur.

    Rigtig god sommer

    Mvh
    Helle

    • Nina

      Hej Helle

      Hvor er det dejligt, at du kan bruge mine opskrifter. Jeg gør mig meget umage med at opskrifterne skal være nemme at gå til.

      I løbet af næste skoleår, skal jeg lave et bageforløb, så det kan da godt tænkes, at vi skal lave forsøg med gær. Det vil jeg lige have i baghovedet. Tak for dit forslag 🙂

      Og rigtig god sommer til dig. Der findes en helt særlig form for sommer-lærer-træthed som kun andre lærere kan forstå 😀

      Venlig hilsen Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.