At være lærer på afstand i en krisetid

Det er på alle måder en mærkelig tid at være lærer i. Vores job lever i samværet med eleverne, og hvis vi ikke har nogen elever, hvad er vi så egentlig? Jeg gør som alle andre lærere mit absolut bedste for alligevel at undervise mine elever og være nærværende for dem – på afstand.

Nu har “fjernskolen” kørt nogle dage. Og jeg har lært flere ting…

Forældrene gør det bedste de kan

Jeg oplever, at forældrene gør alt det bedste, de kan for at hjælpe deres elever med skolearbejdet, men de er også pressede. Jeg kan godt forstå, hvis de bliver overvældede over de mange beskeder på Aula, de mange undervisningstilbud, der findes på nettet, oplevelsen af at de skal hjemmeundervise og være ansvarlig for deres børn læring. Jeg forsøger at have deres ryg og passe mit arbejde, så de kan passe deres arbejde.

Jeg savner mine elever

Jeg savner at høre om mosterens fødselsdag, den nye hund, skiferien, lillebroren, oplevelser i weekenden, fodboldstævnet… Jeg savner at sætte mig ind i klassen om morgen med en kop kaffe og starte dagen med en god snak. Jeg savner at grine sammen med mine elever. Jeg savner at undervise og skabe muligheder for læring. Jeg savner kort og godt hverdagen sammen med mine elever.

Jeg savner mine kolleger

Jeg savner at sætte mig ind på lærerværelset og få et godt grin af dagens strabadser og sjove oplevelser. Jeg savner at høre om husbyggeriet, sønnens musikundervisning, rejsen til London, koncerten fra weekenden. Jeg savner at have en forstående kollega ved de særligt hårde dage, hvor det hele virker håbløst og uoverskueligt, og jeg savner at være den kollega for andre.

Jeg savner en omskiftelig hverdag

Jeg har nu tilbragt fire dage foran min computer. Og jeg kan allerede nu sige, at jeg ikke dur til kontorarbejde. Jeg kan også bedre forstå, hvorfor eleverne bliver rastløse efter en hel dag med røven i sædet. Jeg savner en hverdag, hvor jeg kan gå fra den ene undervisning til den næste – den ene klasse til den næste – fra den ene situation til den næste

Til trods for alle de ting jeg savner, så er jeg rigtig glad for, at vi passer på hinanden på afstand. Og jeg glæder mig helt enormt til at komme tilbage igen.