Jeg drikker meget kaffe når jeg har madkundskab…

…og jeg tror mine elever synes, at jeg er lidt doven…

Når jeg har madkundskab bruger jeg en del tid på at sidde med min computer og drikke kaffe. Jeg er hele tiden til stede i lokalet, og eleverne kan finde mig, hvis de har brug for hjælp. Men jeg går ikke hele tiden rundt og tjekker det, de har lavet.
Min filosofi i madkundskab er, at eleverne skal lave så meget som muligt, og jeg skal lave så lidt som muligt. Jeg bruger en del tid – tid jeg finder, mens jeg har madkundskab – på at skrive opskrifter, som eleverne kan hente hjælp i. Opskrifterne retter jeg til, når eleverne stiller spørgsmål i undervisningen, så opskrifterne bliver så eksemplariske som muligt.
Det er vigtigt for mig, at eleverne får tillid til, at de faktisk godt selv kan finde ud af at lave mad og følge en opskrift. At de godt kan begå sig i et køkken. At jeg har tillid til, at det de laver er rigtigt. At de gør sig umage.

Næste skridt i undervisningen er så, at de kan finde ud af ikke at følge en opskrift. Jeg bliver glad, når mine elever siger: “der står godt nok i opskriften, at kagen skal have 20 minutter, men jeg synes ikke den ser færdig ud endnu, så jeg giver den lige lidt længere tid.” Madlavning handler i høj grad om fornemmelse for, hvordan ting skal tilberedes, og hvad der smager godt sammen. Denne fornemmelse tænker jeg ikke, at eleverne lærer, hvis jeg hele tiden går rundt og bedømmer for dem og smager til. På samme måde lærer mine elever i dansk heller ikke noget ved, at jeg laver deres opgaver for dem.

Så ja… Jeg sidder meget ned i madkundskabsundervisningen. Og jeg drikker rigtig meget kaffe!